Godt Naboskab
Det hænder jævnligt at Grundejerforeningen modtager henvendelser fra grundejere, der er generet af naboens høje træer i eller ved skel, samt i haverne omkring vores sommerhuse. I den forbindelse kan vi oplyse, at foreningen alene kan henstille til grundejerne om at overholde hegnslovens vejledende regler om højde for fælleshegn og egne hegn, men i øvrigt ikke har nogen sanktionsmuligheder over for eventuelle grundejer, der ikke overholder deres forpligtelser i henhold til hegnsloven.
Vi vil dog gerne medvirke til at disse problemer løses bedst muligt og skal derfor i korte træk omtale de relevante regler i loven.
Hegn
Hegnsloven skelner mellem to slags hegn nemlig fælleshegn og egne hegn. Fælles hegn er de hegn som står sådan, at man ikke kan trække en snor mellem skelpælene fordi hegnet står i vejen. Egne hegn er de hegn der med sikkerhed står helt på den ene eller anden side af de to nabogrunde. Endelig er der en tredje type hegn, indre hegn, som er de hegn der står så langt væk fra skellet, at hegnslovens bestemmelser slet ikke omfatter disse hegn. I henhold til praksis er denne afstand ca. 1,75 m fra skellet. Flere ens træer med kort indbyrdes afstand der står på række vil normalt blive karakteriseret som hegn, hvorimod enkelte træer der står alene ikke bliver regnet for hegn. Et enkelt træ må dog ikke vokse ind i et fælleshegn og beskadige dette.
Hvis beplantningen eller træerne ikke er omfattet af hegnsloven, og man ikke kan nå til enighed kan sagen alene løses ved domstolene ud fra almindelige naboretslige grundsætninger.
I henhold til hegnslovens §2 må egne hegn og hegn tæt på skellet ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegn og som følge heraf må egne hegn ikke have større højde end fælleshegn med et tillæg svarende til afstanden til naboskellet. Ved boligbebyggelse, herunder sommerhuse, kan fælleshegn forlanges nedkappet en gang om året til ca. 2 meters højde jf. §18, og endelig må hegnet ikke i højere grad end nødvendigt spærre for lys, luft eller udsigt jf. §10.
Hegnslovens regler viger dog for enhver aftale mellem naboer eller bestemmelser om hegning i f.eks. servituttet eller lokalplaner.
Udgifter til vedligeholdelse af fælleshegn påhviler normalt naboerne med halvdelen, hvorimod egne hegn er den pågældende grundejers ansvar helt igennem. I vores område påhviler vedligeholdelsen af fælleshegn der grænser op mod fællesarealer, den enkelte grundejer jf. tinglyst servitut vedr. udstykningens bebyggelse og benyttelse. Bestemmelsen fremgår af §9.6 i lokalplan 102.04 for Strandhøjgård.
Hvis der opstår uenighed kan det være en mulighed at rejse en hegnsynsag. Det gør man ved at sende en begæring til Hegnsynsformanden i kommunen. I denne begæring skal man oplyse sit eget matrikelnummer, naboens navn og adresse samt ret præcist beskrive hvilke forhold man ønsker Hegnsynet skal bedømme. Man skal derfor have en ide om hvordan man gerne vil have hegningen skal være med hensyn til udformning, omfang, vedligeholdelse og fordeling af udgifterne. Man kan være opmærksom på at efter forvaltningslovens bestemmelser har den grundejer der klages over altid krav på at se både klagen og andre dokumenter i sagen.
Et hegnsyn koster 1.125 kr. og det vil normalt være den part der taber sagen der betaler udgiften. Grundejerforeningen kan alene deltage som part i hegnsyn ved hegn, der grænser op til vores fællesarealer.
Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet – en fælles sag. Derfor vil vi gerne opfordre til at man får snakket tingene igennem med sin nabo i ro og fordragelighed. Byd eventuelt naboen indenfor og vis hvordan sagerne ser ud fra den anden side. Det kunne jo være det endte helt hyggeligt.
Læs mere om hegnsloven og praksis på hegnsloven.dk.